Forskellen på min mormor og mig
Jeg havde aldrig forudset, at jeg skulle skrive et indlæg om min mormor, men da jeg forleden var på besøg hos hende, fandt jeg ud af, hvor meget vi kan lære af den ældre generation.
Min mormor bor i en lille lejlighed i buddinge, hun er 85 år, spiller lotto, cykler hver dag, og går i fitnesscenter 2 gange om ugen. Man kunne faktisk godt argumentere for hun er rimelig sej
Da jeg var forbi til middag forleden spurgte jeg om hun havde vundet i lotto fornylig. “JA, 105kr!” fortalte hun, mens hun grinede. 105 kr er jo ikke meget, men alligevel lyste hun helt op. Mit gæt er, at hun ikke spiller lotto for at vinde pengene, men for spændingen: hun har noget hun glæder sig til, noget hun kan følge.
“Hvordan ville du leve dit liv anderledes, hvis du vandt 1 million?” spurte jeg.
“Hah, det ville være præcis det samme, jeg ved ikke hvad jeg skal bruge alle de penge til. Jeg ville give dem til mine børn og børnebørn”.
Jeg tror min mormor er den eneste person jeg kender, som er 100% tilfreds med hvad hun har.
Og når jeg tænker tilbage så lang tid jeg kan huske, så tror jeg altid hun har haft det sådan, det er ikke bare noget der er kommet med alderen. Hun har altid givet til andre UDEN at forvente noget igen.
Det har altid næret mig lidt, at vi aldrig er tilfredse: Flere penge; større bolig; større bil; flere rejser; mere tøj; bedre computere; større fladskærm, osv. Og hvis vi så samtidig er sikre på det vil gøre os til gladere mennesker, så bliver det først et problem.
Kan du tænke tilbage på et tidspunkt i dit liv, hvor du har været 100% tilfreds med hvad du havde? Jeg kan ikke.
I 5. klasse tænkte jeg, hvor bliver det fedt, når jeg kommer i 9. I 9. tænkte jeg, hvor bliver det fedt at komme i gymnasiet. I gymnasiet tænkte jeg, hvor bliver det fedt at gå på handelshøjskolen. På handelshøjskolen tænkte jeg, hvor bliver det fedt at tjene “rigtige” penge. Tjaa, spiralen er ikke stoppet endnu…
Hvorfor er vi alle sammen så sultne? Jeg tror vi kan takke reklamer og medier for en stor del af det. Jeg læste et sted, at vi fik mellem 3-10 kg reklamer om ugen. Og det er bare papir! De fleste undersøgelser viser, at en gennemsnitsperson ser – bevidst og ubevidst – mellem 1000-3000 reklamebudskaber per dag, alle sammen skabt til at øge vores lyst til et produkt eller service. Det undrer jeg mig ikke vi er sultne
Forestil dig at lave en tvillingetest. Den ene opdraget i USA af en materialistisk familie og bliver bombarderet med reklamer hver dag. Den anden bliver opdraget i Nepal som munk, og får aldrig et glimt at den vestlige materialisme at se.
Hvem mon er den gladeste person?
Pointen!
Jeg er tilhænger af ting, der gør livet nemmere, men jeg tror ikke på at vi bliver gladere af at have flere og større ting, tværtimod. Det er rent facade, hvis det ikke dækker et reelt behov. Som socrates sagde: “The secret of happiness, you see, is not found in seeking more, but in developing the capacity to enjoy less.”
Læs historien om pyrenæerne, hvor jeg skriver om materialisme og glæde, mens jeg går alene i bjergene.
Jeg havde aldrig forudset, at jeg skulle skrive et indlæg om min mormor, men da jeg forleden var på besøg hos hende, fandt jeg ud af, hvor meget vi kan lære af den ældre generation.
Min mormor bor i en lille lejlighed i Buddinge, hun er 85 år, spiller lotto, cykler hver dag, og går i fitnesscenter 2 gange om ugen. Man kunne faktisk godt argumentere for hun er rimelig sej
Da jeg var forbi til middag forleden spurgte jeg om hun havde vundet i lotto fornylig. “JA, 105kr!” fortalte hun, mens hun grinede. 105 kr er jo ikke meget, men alligevel lyste hun helt op. Mit gæt er, at hun ikke spiller lotto for at vinde pengene, men for spændingen: hun har noget hun glæder sig til, noget hun kan følge.
“Hvordan ville du leve dit liv anderledes, hvis du vandt 1 million?” spurgte jeg.
“Hah, det ville være præcis det samme, jeg ved ikke hvad jeg skal bruge alle de penge til. Jeg ville give dem til mine børn og børnebørn”.
Jeg tror min mormor er den eneste person jeg kender, som er 100% tilfreds med hvad hun har.
Og når jeg tænker tilbage så lang tid jeg kan huske, så tror jeg altid hun har haft det sådan, det er ikke bare noget der er kommet med alderen. Hun har altid givet til andre UDEN at forvente noget igen.
Det har altid næret mig lidt, at vi aldrig er tilfredse: Flere penge; større bolig; større bil; flere rejser; mere tøj; bedre computere; større fladskærm, osv. Og hvis vi så samtidig er sikre på det vil gøre os til gladere mennesker, så bliver det først et problem.
Kan du tænke tilbage på et tidspunkt i dit liv, hvor du har været 100% tilfreds med hvad du havde? Jeg kan ikke.
I 5. klasse tænkte jeg, hvor bliver det fedt, når jeg kommer i 9. I 9. tænkte jeg, hvor bliver det fedt at komme i gymnasiet. I gymnasiet tænkte jeg, hvor bliver det fedt at gå på handelshøjskolen. På handelshøjskolen tænkte jeg, hvor bliver det fedt at tjene “rigtige” penge. Tjaa, spiralen er ikke stoppet endnu…
Hvorfor er vi alle sammen så sultne? Jeg tror vi kan takke reklamer og medier for en stor del af det. Jeg læste et sted, at vi fik mellem 3-10 kg reklamer om ugen. Og det er bare papir! De fleste undersøgelser viser, at en gennemsnitsperson ser – bevidst og ubevidst – mellem 1000-3000 reklamebudskaber per dag, alle sammen skabt til at øge vores lyst til et produkt eller service. Det undrer jeg mig ikke vi er sultne
Forestil dig at lave en tvillingetest. Den ene opdraget i USA af en materialistisk familie og bliver bombarderet med reklamer hver dag. Den anden bliver opdraget i Nepal som munk, og får aldrig et glimt at den vestlige materialisme at se.
Hvem mon er den gladeste person?
Pointen!
Jeg er tilhænger af ting, der gør livet nemmere, men jeg tror ikke på at vi bliver gladere af at have flere og større ting, tværtimod. Det er rent facade, hvis det ikke dækker et reelt behov. Som Socrates sagde: “The secret of happiness, you see, is not found in seeking more, but in developing the capacity to enjoy less.”
Læs historien om pyrenæerne, hvor jeg skriver om materialisme og glæde, mens jeg går alene i bjergene.
Fedt indlæg.
- Jeg har selv tænkt over forbrugsvaner i vores samfund, og følelsen af, eller troen på, at “ting” giver os glæde. Jeg er helt enig med dig i at flere ting ikke nødvendigvis giver glæde, men derimod glæden i de ting vi har.
- Synes en generel stræben efter mere i livet er sund og nødvendig, for at få os til at udvikle os som mennesker. Det giver glæde. .
Posted by Andreas Brandrup on oktober 30th, 2009.
Enig. Synes også det er sundt at stræbe efter mere, så længe man ikke har falske forventninger om hvad det giver en.
Posted by Tobias Schelle on oktober 30th, 2009.